Der er en række forskellige finansieringsmuligheder, som du kan undersøge. Nogle er gode i en bestemt fase af en virksomheds udvikling, mens andre kan være direkte upassende i andre faser. Det afhænger meget af, hvor virksomheden er i sin udvikling, og hvilken strategi virksomhedsejerne har. Har du en forretningsplan eller forretningsmodel med tilhørende budget kombineret med en generel bevidsthed om omkostninger, kan det gøre kapitalbehovet mindre og skabe flere muligheder for at komme videre. Dette kapitel gennemgår følgende former for finansiering:

1. Kapitalindsprøjtning
2. Banklån
3. Garanteret lån
4. Venturekapital
5. Crowdfunding & Crowdlending
6. Tilskud og stipendier

Udtrykket familie, venner og fjolser henviser til en form for finansiering, der for mange virksomheder er den første form for ekstern finansiering, der bliver rejst. Det foregår ved, at du eller nogen i din omgangskreds leverer kapital for at få virksomheden i gang.

Det er ofte en relativt simpel finansieringsform, hvis du selv har pengene. Det viser også banker og andre interessenter, at du er villig til at risikere din egen kapital for forretningskonceptet.

Hvis du foretager investeringen selv, kan du muligvis være berettiget til et skattefradrag, der kaldes investorfradrag, afhængigt af kravene i den nuværende lovgivning.

Du har måske penge stående på en opsparingskonto eller gemt under din madras. Hvis du ikke har kapital, kan du henvende dig til en bank for at se, om du kan øge dit private lån i dit hus eller lejlighed, eller optage en form for usikret lån til finansiering af virksomheden. At optage et lån i dit hus/lejlighed kan nogle gange give dig en bedre rente, da de fleste realkreditrenter er meget lavere end de fleste forretningsrenter.

Mange søger finansiering gennem deres omgangskreds, og det er ikke noget, du behøver at holde dig fra. Det er dog vigtigt at være opmærksom på risikoen. Der er mere at tabe end bare penge, hvis virksomheden ikke klarer sig godt, og alle involverede skal have en klar forståelse af, hvad de risikerer med investeringen.

Nogle hurtige tips og råd til når du låner fra din omgangskreds:

• Giv en fyldestgørende præsentation af virksomheden, så investoren ved så meget som muligt om risikoen.
• Lav en betalingsplan, der er rimelig, og som begge parter kan blive enige om.
• Lav et gældsbrev mellem dig/virksomheden og din bekendte/investoren for at fastlægge reglerne og retningslinjerne i en kontrakt (regler som betalingsdatoer, renter osv.).

Banklån er også en meget almindelig form for virksomhedsfinansiering. Det starter normalt med et besøg hos din bankmand, der ser på din forretningsplan og budget for at vurdere risici ved din virksomhed.

Hvis du gerne vil låne fra en bank, er det godt at være godt forberedt og kunne præsentere dit koncept. At have en detaljeret forretningsplan øger din chance for at blive godkendt af banken.

Ændringer i lovgivningen kan medføre, at bankernes vurderingskriterier ændres. Men du kan generelt regne med tre ret faste kriterier:

• Banken skal tro på din evne til at tilbagebetale lånet, inklusiv renten.
• Du skal have sikkerhed for lånet - privat sikkerhed (som en personlig garanti) eller anlægsaktiver med bogført værdi.
• Banken skal også tro på dit købmandskab og den forretningsmæssige levedygtighed i dit forretningsidé. Med andre ord skal du forklare dine evner og ressourcer på en god og troværdig måde.

Før du går til banken, kan du komme langt ved at sikre, at du har et godt budget og forretningsplan. Det skal være en rimelig plan, og du skal kunne retfærdiggøre din salgsprognose.

En generel regel er, at en start up-virksomhed kan låne ca. 10% af sin omsætning, men dette er et generelt tal, der kan ændre sig afhængigt af de punkter, der står på den foregående side.

Hvis du vil pantsætte dine aktiver i virksomheden, arbejder mange banker efter 10/20/50-princippet:

• 10 % af nyværdien af maskiner og udstyr regnes som pantværdi, dvs. det beløb, du kan låne ved hjælp af anlægsaktiver som sikkerhed.
• 20 % af nyværdien af lagerbeholdningen tælles som pantværdi.
• 50 % af værdien af ​​udstedte kundefakturaer regnes som pantværdi.

Derudover er banken som enhver anden leverandør. At bevare et godt forhold og løbende kommunikation giver dig bedre muligheder for situationer, der kan opstå i fremtiden.

Et godt tip er at lede efter en bank, der forstår dig og virksomhedens forretningsplan/koncept. Selv hvis renten er et par tiendedele af en procent højere, kan denne nære kontakt være uvurderlig i fremtiden.

Et garanteret lån er et lån, hvor f.eks. staten eller Den Europæiske Investeringsfond giver en garanti for tilbagebetaling til den institution, der yder lånet. Garanterede lån kan hjælpe både nystartede virksomheder og virksomheder, der ønsker at ekspandere. Fordelen ved denne type lån sammenlignet med et banklån er, at det er designet til et højere risikoniveau, end en bank normalt er villig til at tage. Ulempen er, at et garanteret lån ofte har en højere rente end et banklån for at kompensere for den højere risiko.

Nogle af de lån, der betragtes som garanterede lån, er:

Vækstlån - Et vækstlån er til små og mellemstore virksomheder. Formålet er at give disse SMV'er mulighed for at udvikle innovationer og forretningskoncepter, der skaber vækst og rentabilitet. Læs mere om vækstlån her: 

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/tilbud/c01d26c2-cdac-44f1-9c62-d6071e66d38b/vaekstlaan-fra-vaekstfonden/

Mikrolån - Enkelte kommuner, f.eks. Aarhus, tilbyder mikrolån på op til 50.000 kr. til borgere, der har en bæredygtig forretningsidé, men har svært ved at skaffe kapital til at starte en virksomhed. Lånet gives uden rente, men kræver at borgeren deltager i et undervisningsforløb om at starte egen virksomhed. 

Venturekapital kan være en meget god mulighed for en virksomhed, der ønsker at vokse hurtigt.

Husk, at en investor måske ikke altid har de samme ambitioner for virksomhedens langsigtede plan, som du har. En investor vil ofte gerne være medejer for at tjene penge på din virksomhed. Der forventes en fremtidig ‘exit’, hvilket kan være i form af børsnotering, salg af aktier til andre investorer eller fremtidig fortjeneste. Den generelle regel er, at investorer normalt ønsker at se et afkast på deres investering inden for tre til syv år.

• Hvornår skal du skaffe venturekapital? – Der kan være forskellige tilgange til venturekapital. Du tænker måske, at det er klogt at skaffe venturekapital så sent som muligt, da du vil skulle opgive færre aktier til en ny ejer, hvis virksomheden har en højere værdi. Men du skal også huske, at nogle investorer kan komme ind med den helt rigtige kapacitet til at fremme virksomhedens vækst i form af kontakter, ekspertise osv. En god anbefaling er at skaffe kapital i forbindelse med intensive, ekspansive faser, da det normalt er her, venturekapital virkelig har en virkning - for eksempel ved at skabe bedre likviditet, når ordrer kommer ind i et hurtigere tempo.
• Hvem skal du skaffe venturekapital fra? - Undervurder ikke den værdi, som investorer kan bidrage med i form af andet end penge. Mange investorer har viden eller kontakter, der er mere værdifulde end mængden af ​​penge, de investerer. Det er også vigtigt at skaffe venturekapital fra en, der “har råd” til at investere flere penge, hvis det er nødvendigt, når det er tid til at udstede nye aktier.

• Hvor finder du investorer? - De mest almindelige investorer er personer i dit netværk, dine leverandører eller kunder. Men der findes også sammenslutninger af såkaldte ‘business angels’, der har et stort netværk af investorer, som de matcher med forskellige virksomheder. Inkubatorer er et godt udgangspunkt. De har normalt en god idé om, hvor du skal henvende dig med din specifikke forretningsidé.
• Hvordan skal du præsentere dit forretningskoncept? - Investorer ønsker at investere i noget, som de mener vil give et godt afkast af deres investering. Det betyder, at de skal tro på forretningskonceptet og teamet bag det. Ved at arbejde på at udvikle en sælgende forretningsmodel og have et godt pitch øger du chancen for, at investoren forstår, hvad virksomheden vil gøre. Teamet skal derfor demonstrere, at det har potentiale til at udføre arbejdet, og det er en god ide at være forberedt på at besvare et par kritiske spørgsmål. Undervurder ikke investorernes mavefornemmelse eller kemien mellem jer. De er også bare almindelige mennesker og kan måske overtales af en entusiastisk præsentation.
• Hvor mange penge skal du rejse? - Du skal altid udarbejde et ordentligt budget og en fyldestgørende implementeringsplan, som kan vise, hvad dit kapitalbehov er. Du kan derefter vælge at prøve at rejse hele dit kapitalbehov helt fra starten. Dette kan give dig lidt mere ro i sindet og give dig mulighed for at fokusere på at nå dine fastlagte mål. Et alternativ er at skaffe penge i trin. Fordelen ved det er, at du kan øge din værdi før hver nye udstedelse af aktier og dermed få mest mulig værdi for pengene. Men det kræver nyt arbejde for at skaffe kapital med hver ny udstedelse, og investorer kan blive bekymrede, hvis de skal investere flere penge.

En relativt ny form for finansiering er crowd. Dette betyder, at du præsenterer din virksomhed for en masse via f.eks. fundedbyme eller et andet crowdfunding-sted. Både store og små investorer kan gå derind, læse om virksomheden og vælge at investere en sum penge (baseret på din værdiansættelse og deres tilgængelige kapital). Dette har også givet mindre investorer mulighed for at deltage i nystartede virksomheder.

Crowdfunding kan opdeles i to kategorier - Belønningsbaseret og Egenkapitalsbaseret.

Med belønningsbaseret crowdfunding tilbyder du dit produkt eller tilknyttede produkter til investoren i stedet for aktier (den normale måde). Når du belønner dine investorer på denne måde, giver du dem en ‘gulerod’, der gør aftalen lidt bedre. Hvis du for eksempel vil sælge en bil, men endnu ikke har rejst kapital til at fremstille bilen og dermed vise og sælge bilen, kan du tilbyde investorer mulighed for at købe bilen på forhånd og, for eksempel, få vinterdæk med som en del af købet. Hvis de ikke ønsker at købe bilen, men alligevel ønsker at støtte dig, kan de give et mindre beløb og modtage en anden type gave for deres støtte.

Egenkapitalbaseret crowdfunding ligner mere traditionelle investeringsaktiviteter, hvor du blot køber aktier. Men i stedet for at finde to større investorer gør crowdfunding det muligt at finde 200 mindre investorer til at blive aktionærer i virksomheden.

Crowdlending, også kendt som peer-to-peer-lån, er generelt en blanding af egenkapitalbaseret crowdfunding og et lån. Du præsenterer simpelthen din virksomhed og dens kapitalbehov til små investorer, som derefter låner penge til virksomheden. Dette er lidt vanskeligere end et almindeligt banklån, men det er et sjovt alternativ i tilfælde, hvor en virksomhed ønsker at vokse, men et banklån ikke er egnet på grund af risikoniveauet eller af en anden grund.

Uanset hvilken form for crowd-metode du bruger, skal præsentationen være god. Desværre er det ikke let, og mange projekter når ikke over målstregen. Men hvis du har et godt pitch og kan overbevise folk om, at du har en god forretningsidé, kan du få mere end 100 forskellige ambassadører over hele verden, der reklamerer for din virksomhed.

Tilskud og stipendier, også kendt som ‘soft money’, er en form for finansiering, der kan give utrolige muligheder for små og nystartede virksomheder, hvis de har den rette idé. Du vil blive overrasket over antallet af forskellige steder, hvor du kan finde tilskud eller stipendier til virksomheder. Du kan finde en oversigt over mulighederne her (indeholder også visse typer lån og venturekapital): 

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/soeg/?ydelsetype=tilbud&typer=KAPITAL&page=2

Ressourcerne er dog ikke ubegrænsede, og der er en vis konkurrence. Du skal prøve at fremhæve de faktorer, som ansøgningsrunden er rettet mod. Hvis fokus er på miljøet, skal du vise, at du er fokuseret på miljøet. Generelt er det også vigtigt at vise, at:

• din idé har et stort potentiale. Den skal være unik og attraktiv, og der skal være gode muligheder for vækst.
• din idé er mulig at føre ud i livet, og det planlagte budget er både realistisk og gennemtænkt.
• du og dit team har de rette færdigheder, vilje og kapacitet til at tackle projektets udfordringer. Ellers skal du vise, hvordan du vil overvinde de forskellige forhindringer, der er forbundet med dine svagheder.